Gymnastikforeningen Præstø Fjord blev stiftet den 30. april 1991.
Foreningen har gennem de sidste godt 20 år udviklet sig til en alsidig gymnastikforening med 500-550 medlemmer fordelt på 20-25 hold. Målet er at der skal være tilbud om gymnastik og motion til alle aldre og indenfor flere genrer.
Derfor tilbyder vi hold som Tumlingefræs hvor de helt små ( ca 1 - 3 år) har deres mor/far med til gymnastik og børnehold med både spring og rytmegymnastik for børn i alle aldre. Herudover har vi en lang række hold for voksne f.eks. et herrehold "Herre GymnasSport", Zumba, Step og mange flere. Se nærmere beskrivelse af alle foreningens hold under
Holdoversigten
De seneste år har vi været 45-50 instruktører, hjælpere og bestyrelsesmedlemmer som sammen har fået alle hold og praktiske forhold til af fungere.
Vi glæder os til at se dig som aktivt medlem i Gymnastikforeningen Præstø Fjord.